top of page

ETIK

Tantra massage, De-Armouring eller kropsarbejde af denne type kan være en yderst intim oplevelse. Derfor er det vigtigt at der er en ramme for indholdet og udførslen, og selvom det bedste er at gå ind i arbejdet uden forventninger, er det vigtigt alligevel at forventningsafstemme inden. Derfor er det følgende udgangspunktet for alt Slow Bodyworks arbejde.

Den samlede ramme for samarbejdet mellem Slow Bodywork og klient/deltager kalder vi "beholderen", som består af de aftaler der er lavet på forhånd - først og fremmest her på siden, men også i de evt. forudgående samtaler eller inden en massage eller øvelse.

​

Hvis intet andet er aftalt, så er beholderen fast. Der vil ikke blive hverken testet, rykket eller stillet spørgsmålstegn ved dele eller det samlede indhold under massagen eller øvelsen - med mindre der ønskes nedskalering eller timeout, f.eks. at have mere tøj på, mindre intensitet, mindre berøring, eller udeladelse af dele eller hele det aftalte indhold.

 

Det betyder at du altid kan sige nej tak til indhold, men ikke lægge nyt indhold til en igangværende massage eller øvelse. Dette gøres for at beskytte dig, da f.eks. ophidselse kan slå hele eller dele af den kognitive hjerne fra, så du kan have svært ved at mærke grænser.
 

Tantra massage

Selvom de ofte er associeret med sex, så handler tantra massager mere om at være med hvad er, også når der er seksuel energi, hvilket er en del af at være. Derfor er det ofte udfordrende, når det drejer sig om konkret berøring, lyst osv. i en professionel setting. Derfor er følgende aftaler opsat:

Uanset hvad der er aftalt før massagen, betyder ikke at enten klient eller massør skal gennemføre hvis det i øjeblikket ikke føles rigtigt.

​

Udtrykkelse og væren i sin seksuelle energi er fuldt velkomment, ligesom al udtrykkelse og væren i alle følelser, sindstilsande, og energier - så længe det bliver på egen banehalvdel, og klienten er åben for regulering og selv-regulering. Derfor er fysisk udadreagering ikke tilladt, f.eks. at slå, kæle, eller stimulere massøren.

 

Stimulering af punkter med formål at opnå orgasme vil ikke finde sted, dog må naturligt orgasmer gerne opstå og er selvfølgelig velkomne.

​

Massørens køn kommer aldrig i kontakt med klientens køn, og bliver aldrig inddraget som en del af massagen. Desuden vil massørens nydelse, ønsker eller behov aldrig prioriteres eller introduceres som led i massagen. Massøren kan dog få rejsning hvilket ikke har betydning for massagen.

​

Alle former for kønsberøring fra massørens side sker udelukkende med udtrykt tilladelse og som en særskilt del af massagen. Læs evt. mere under "yoni massage" punktet herunder.

 

Massøren arbejder i undertøj. 

​

Mængden af tøj klienten har på, bestemmer klienten altid helt selv. Der tilbydes sarong til at dække sig med som kan blive brugt undervejs.

 

Grænser respekteres til enhver tid, begge veje, verbale som non-verbale. Et "nej" er en fuld sætning og kræver aldrig en forklaring, undskyldning eller vil testet. "Måske", "hvad synes du?", "det ved jeg ikke" er altid et "nej".

På trods af at massøren konstant er nærværende og opmærksom på klienten, har klienten et ansvar for at give udtryk for om noget skulle noget føles forkert, laves om, ændres, o.l.

​

Massagen er sat til en afgrænset tid, og lokalet til massagen er booket herefter. Det betyder at der efter endt massage kan aftales en opsamling - men der er desværre ofte hverken tid eller rum til at tage en længere samtale. Har klienten brug for aftercare er det klientens eget ansvar at gribe bolden - på trods for at Slow Bodywork selv rækker ud.

​

Klienten skal være opmærksom på at tantra massager ikke er en substitut for terapi, men er en spirituel udviklingsrejse som i mange tilfælde kan åbne op for ting som der kan arbejdes med i den videre selvudvikling. Slow Bodywork står gerne til rådighed med vejledning og hjælp efter massage.

Yoni massage/De-Armouring

En af de mest følsomme og sårbare områder i en tantra massage er selvfølgelig yoni massagen, eller massage af kønnet i alment sprog. Det betyder at der selvfølgelig er en ramme specifikt for dette, for at du kan føle dig tryg.

Der vil altid, inden denne del af massagen startes, blive spurgt om klienten stadig ønsker yoni massage. Kun et fuldt, kropsligt "ja" accepteres, og ved enten tvivl eller et "nej" vil tantra massagen gå tilbage til at arbejde med en anden del af kroppen for resten af tiden. Uanset om en yoni massage er aftalt før massagen, betyder det ikke at hverken klient eller massør skal gennemføre denne del af massagen hvis det i øjeblikket ikke føles rigtigt.

​

Hvis der på noget tidspunkt, før eller under massagen, er blevet sagt nej til yoni massage, vil denne del ikke blive hverken gennemført, tilbudt, eller blive spurgt om igen.

​

Yoni massage er ikke en seksuel ydelse og selvom orgasmer gerne må opstå naturligt, vil der ikke være fokus på at klienten får orgasmer. Selvom intentionen er at opnå at få orgasmer skal klienten være opmærksom på at massagen åbner for potentialet for orgasmer i det private rum, ikke at massagen er rettet mod at opnå orgasme i massagen.

​

Slow Bodywork arbejder traume-informeret med et dybt fokus på, og med en kærlig lytten til, hvad kroppen er parat til. Det kan i nogle tilfælde betyde at en intern yoni massage ikke kan gennemføres hvis massøren kan mærke at kroppen er blokeret, i nedluk, ikke er parat, eller ikke er modtagelig. Såfremt dette sker vil det blive sagt under massagen. Det er ikke en afvisning eller en refleksion af klientens mangler - men en måde at ære kroppens signaler på og være med hvad er.

​

Yoni massagen indeholder selvfølelig utrolig meget nydelse og seksuel energi. Udtrykkelse og væren i sin seksuelle energi er derfor selvfølgelig fuldt velkomment, samt al bevægelse og lyd i den henseende. At inddrage massøren er dog ikke tilladt, da massørens rolle er at give - ikke at modtage eller inddrage deres seksualitet.

 

Hvis punkter i yoni bliver De-Armeret kan der komme mange følelser, sindstilsande, billeder, minder, energier, o.l. og det er anbefalet at mærke og give udtryk for dem for at give forløsning. Det som har brug for at blive sagt kan blive sagt i al fortrolighed til massøren, uden at massøren tager det personligt.

 

Alle former for kønsberøring fra massørens side sker udelukkende med udtrykt tilladelse, som en særskilt del af massagen, og der vil kun blive brugt fingre, eller aftalt værktøj - som De-Armouring stav, yoni æg, stemmegaffel (på stav) eller lign. med massage eller De-Armouring formål.

 

Yoni massage kan adskille sig fra resten af massagen i at der vil blive snakket en del mere om hvad der sker i kroppen, og klienten skal være indstillet på Slow Bodywork kan insistere på løbende kontakt for at undgå dissociering. 

På trods af at massøren konstant er nærværende og opmærksom på klienten, har klienten et ansvar for at give udtryk for det, skulle noget føles forkert eller at noget skal ændres.

Kurser og events

De workshops, retreats og events som Slow Bodywork står for (herefter "kurser") har alle nogle sammenfald i forhold til etikken, til trods for indholdet. De vil blive beskrevet herunder og selvfølgelig gentaget på selve eventet, men bærer generelt karakter af at følge denne guide til sikkerhed i workshops:

Der vil ved ethvert kursus være en introduktion til grænser og samtykke, og det vil blive gentaget undervejs. Desuden vil verbale som non-verbale grænser til enhver tid blive respektet - og grænseoverskridende adfærd tolereres ikke. Husk at: At sige nej til andre er et autentisk ja til sig selv.

 

Du er den vigtigste person i dit liv! Det er du også i dette rum. De andre kan bruges som spejl. Så vær' kærlig og respektfuld i dine møder med andre.

 

Spørg før du rører ved andre. Du ejer ikke et andet menneske, derfor skal alt tilgåes som var det første gang. Også selvom det er med en ven/veninde, sensuel partner eller en seksuel relation.

Facilitator og assistenter er også mennesker med skygger, uperfekthed og fejl, og deltagere bedes være opmærksomme på at, selvom de er nærværende og opmærksomme, så har deltagerne selv også et ansvar for at give udtryk for når noget ikke føles rigtigt. Mange ting er mulige for faciliator - tankelæsning er endnu ikke en af dem.

​

Det vil altid være muligt at kontakte Slow Bodywork både før og efter et kursus, mhb. feedback, spørgsmål, eller kommentarer, og Slow Bodywork praktiserer til enhver tid fuld gennemsigtighed. så vidt det er muligt.

​

Alt hvad der sker på kurser er en invitation. Du vil aldrig blive bedt om at deltage i noget som du ikke vil, ej heller vil du blive forsøgt overtalt. Øvelser vil blive forklaret så du har mulighed for at sige fra både før og undervejs, og forklaret så udførligt som muligt med mulighed for spørgsmål, samt gentagelse, skulle der være misforståelser.

​

Gruppeaftalen er, at alt hvad der sker på kurset, bliver på kurset. Man må altid dele sine egne oplevelser - men ikke andres. Dette er for at alle kan være frie i deres udtryk.

​

Hvilket betyder du er ansvarlig overfor din egen process. Ligesom den der modtager et nej er ansvarlig for at mærke ind I hvordan det modtages.

​

Udtrykkelse og væren i sin seksuelle energi er fuldt velkomment, ligesom al udtrykkelse og væren i alle følelser, sindstilsande, og energier - så længe det bliver på egen banehalvdel på kurset, og deltageren er åben for regulering og selv-regulering. Derfor er fysisk udadreagering ikke tilladt hvis det er rettet mod facilitator eller andre deltagere.

​

Du er ansvarlig for din egen proces og for at række ud, skulle noget være svært.

Til Slow Bodyworks events er det op til deltagerne selv at få indsigter og integrere dem, og facilitator kan kun påpege eller guide. Skulle der være brug for aftercare og/eller integrations samtale er det op til deltageren selv at kontakte Slow Bodywork, som selvfølgelig står til rådighed.

bottom of page